Jernkorset.dk

Lille Musse!

Tak for brevet. Ja jeg skulde egentlig have været i byen i dag; men meget havde jeg at bestille, og så skulde jeg dog have skreven til dig, for du er altid så tro til at skrive til mig. Jeg er helt alene her på Stuen, men om lidt kommer Poulsen, han skal også skrive til sin lille kæreste, og så sidder vi os her ved hverandre. Vi har en forfærdelig vinter heroppe, rigtig til det bider, så snart man får næsen uden­for, og så skal vi endda ligge og rode ude. Ja på Fredag nat havde vi en march på 25 kil. og det var en Himmelknog, så jeg kunde ikke se andet end min formand. På de andre marcher har man altid kunnet gå helt gemytlig og have tanken ved sin lille kæreste, men her må du have mig undskyldt, for her havde jeg nok at gøre med mig selv. Glat var det, meget sne, og så fløj det kolde sne ind i Hovedet. 12 af vor korap. måtte blive, de kunde ikke mere. Vi holdt en lille hvil i en Stald, der mødte jeg Poulsen, han sagde, Nå Mærsk, nu vil de nok sætte Jydens sejghed på prøve. Jeg syntes det lettede helt godt og kom til at tænke på, at vi jo virkelig også her repræsenterede Jyden. Og det viste sig også, at vi klarede pynten. Men det er jo ikke den sidste, i morgen nat går det igen løs (30 kilom.) Og så på Onsdag middag rykker vi ud herfra til Arys og kommer først tilbage Fredag aften, så har jeg vel et brev fra dig igen, så har jeg da lidt at glæde mig til, ja eller Lørdag. Du kan jo tænke på mig, det er vel ligesom du får min brev at vi rykker ud. Hele Reg. skal der samles til et Angreb. Vi er alle som udrustet til krig i feldgrå Tøj, helt nyt fra top til tå. Vi skal ligge i Stuer og Stalde om natten selvfølgelig i Halm. Derfor er det, at vi træner i disse dage. Så kom­mer vi hjem, og så den 6. Febr. har vi Rekrutbesigtigung, så er vor Rekruttid forbi, og dermed er den første trappe taget, så det går jo alt, om også kun langsom.

En af dem her på Stuen havde også en kæreste, og nu skrev hun at hun syntes, de skulde forloves i Pinsen, men nu er han kommen i tanker om, at han ikke vil have hende. Ja en sådan en skulde egentlig straffes med arrest. Jeg har set hendes bil­lede, en helt pæn en at se til, ja jeg kan ikke lade være med at tænke på det; men jeg synes altid, jeg kan se hende gå der hjemme og sørge over ham. Nej Musse, om du også gjorde nok så stor en fejl, så kunde jeg ikke smide dig bort, vi kan jo dog alle lave fejl. Men vi skal jo huske på, at det

hænger vel ved det tyske folk den slags ting. Kanske også findes der samme slags iblandt danskere.

Skal jeg skrive mere?  Jeg fik dig slet ikke spurgt i Julen, om du så skal til Vallekilde til Sommer? Mor skrev, at P. Jensen havde været inde at snakke med Far om Gårdhandel, har han købt den? Nå, du var inde at besøge mig, ja, ja, så må du ellers nok komme, når jeg er hjemme, nu kan de da ikke sige, at du går efter mig. Men nu næste gang, kanske i Påsken, der er udsigter til at vi får god udlov i Påsken, så kommer jeg igen, i dag er der 12 uger til Påske, ja vi ved besked her på tiden, og i dag har vi sunget ligsang over de 600, nu er vi da i de 500, så alt går fremad.

Poulsen er lige kommen, han kan da ikke forstå, at jeg kan have så meget at fortælle dig, men jeg synes, jeg kunde blive ved, når jeg skriver til dig, som må få alt at vide.

Men nu vil jeg da ikke mere. Jeg kunde jo nok sende dig en kort fra Arys; men det er vel ikke værd; er der aldrig nogen, der ser mine breve? når de kommer ?

Jeg har lige fået en pakke hjemmefra, så når vi to kommer til den, vil den jo svinde. Ja vi er glad ved sådan en pakke; men de andre, blot de kan få penge til øl, så er de tilfreds.

Nu mange Hilsener til dig og Signe, men klar dog mest til min

lille kæreste fra Peter.