Jernkorset.dk

Kære Forældre.'

Kan meddele at jeg er sund og rask. Har ikke kunnet skrive, da postforbindelsen var afbrudt, nu er vi færdig med den lange opmarch og ligger nu foran Varschau, som er en fæstning, og som blir belejret. Vi ligger bagved Artilleriet, som ordent­lig buldrer ind. Vores folk ligger i Skyttegravene, jeg lig­ger ved badgadsen sammen med Callesen, vi har sovet sammen de sidste nætter. Men ellers er det strenge tider, det har be­gyndt at blive kold, vejene blir opblødt og dagene korte, og med brød er det sær knap. Men jeg har hver aften bedt om mit daglige brød, og Gud har givet mig det, ja jeg må ikke klage, for tit har jeg fået meget mere end det, et som man kun hjem­me får. Ja når I tænker, jeg har i den sidste tid haft fedt, og når man sparer lidt, har man længe af 1 pund. Jeg og en Un­derofficer og en kusk, vi har alt mulig sammen. Jeg besørger sagerne, kusken har det for det meste på vognen, og Underoffi­ceren må for det meste betale det, da vores pengemedler er for små. Jeg får jo nu en mark mere hver 10. dag, så det går nok. Postpenge hjemmefra har jeg ikke fået endnu, da vi nu i 12 dage ingen post har fået. Men i dag er der kommen en hel del, og da håber jeg, at der er lidt til mig også. Den anden dag fik jeg igen en lille pakke fra Tante Grete, de går lige så hurtig som et brev, så dem må I jo nok sende af.

Jeg ved ikke, om jeg fortalte Jer, hvad Kommandanten sagde, da han overrakt mig Knapperne. Det var en Middag, jeg kom fra Brigade Staben, og da jeg havde sagt ham, hvad jeg havde at sige, sagde han, at han vilde forhøje mig til Gefr., og her havde jeg knapper­ne, og han håbede, at jeg vilde gøre min pligt lige så fuld, som Gefr. som Musketier, så at jeg efter Freden kunde komme hjem med Korset, som han vidste vilde gøre mine Forældre stor glæde. Jeg tænkte, blot jeg må komme sund og rask hjem, så er jeg glad. Men han kender jo ikke vore forhold. Lidt om hvordan vi lever her. Et rigtig Zigeunerliv er det. Vi ligger i Skoven, og der blir der kogt og stegt, så det er en lyst. Jeg har lige kogt en stor potte fuld Kartofler, som jeg og Callesen lige har spist. De smager udmærket på brødet med lidt salt til. Det er en l4 dage siden jeg kom til at tænke på, at det gjorde Mor da så tit, og så skulde jeg da også prøve det, og nu smager det så hjemlig.

Ja de hjemlige minder og hjemmets længsler, det er det værste når de kommer, så kan det jo nok blive lidt tung. Når man tænker på, at der kunde man stå op af sin gode seng om morgenen, og så gøre sit arbejde, få sit gode Middagsmad, og igen gøre sit arbejde og gå i sin gode seng. Ja, sådan en modsætning, når vi her først må sørge for lidt at spise om morgenen, glad når man får lidt middagsmad, og er rigtig glad, når man kan få lidt god Halm at sove i. Men Gud ske lov jeg har kun lidt lidt af kulde om natten; men vinteren står jo nu først for, men Gud hjælper mig også nok der, som han altid har gjort. Og når jeg tænker på, at kanske kunde han gjærne give fred, så er alt kun så lidt. Og jo længere vi kommer hen, desto mere og større bliver håbet på, at jeg igen kommer hjem, og med Guds hjælp lykkes det nok.

Ja ellers er der ikke noget særlig, blot jeg kunde få lidt Undertøj, og lidt at ryge af. Med mange Hilsener fra eders Peter.

Hils Trine, og sig at jeg i morgen vistnok får tid til at skrive til hende, da vi i morgen kanske har hviledag.

Poulsens adr. er den samme som min, blot 9.. komp.
og Callesen             10. - -