Jernkorset.dk

Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

31. maj 1914, Løtzen (Gizycko)

< Forrige Næste >
Løtzen (Gizycko)
Fra
Peter Mærsk
Peter Mærsk
Til
Trine Mærsk
Trine Mærsk

Min lille kære Trine.'

Tak for billedet og brevet igår. Det er helt godt, undtagen I har vist haft en lille smule fotografangst, ikke; men det bli­ver I jo snart vant til på Vallekilde, da det jo går oft på med fotograferingen. Ja nu må du da ikke skælde alt for meget ud på mig, for jeg ved godt du siger, å han har da også altid noget. Nej, lille ven, jeg er rigtig glad ved det, og jeg ved ikke hvor mange gange jeg har set på det siden igår aften. Du skrev at Asmus kom derover igen, tror du nu at det er blot dem på Højskolen besøget gælder, for jeg tror det ikke; men hvis der er lidt andet der trækker, kan man jo heller ikke fortænke ham i det. Jeg kender det af Erfaring, fra 5. Juni  - Skibelund Krat.

Ja jeg har hørt det, at der skal et hold fra Sønderjylland af til Malmø. Hans Nissen har fortalt det, og han skal også selv med. Men sådan noget skal jo nu altid foregå, når man ikke kan komme med, sådan var det jo også sidste år til Aabenrå. Undskyld lille ven, nu er det bleven Pinsedagsaften, i for­middag mens jeg var ved at skrive kom Feldveblen ind, at jeg skulde ind i byen for ham med noget Tøj, de vilde nemlig i Skoven, og så hæntede jeg ved hans Svigerforældre nogle mad­varer. Ja jeg vil dog fortælle dig det, jeg måtte vænte der en time på disse madvarer, og fik mig et kop kaffe. Og der var en datter eller Plejedatter, hvad det nu var, å hun lånte mig sådanne milde øjne, og vartede så omhyggelig op for mig, så det var snart om at modstå at se efter hende igen, og hav­de jeg ikke før set de dejlige danske piger, kunde det jo kom­me an; men min lille kæreste der ovre på Vallekilde kunde let konkurrere med dern, så de fik afslag.

Og så lige efter middag kom Petersen og Poulsen og vilde have mig med i byen. Jeg sagde at jeg først skulde have brevet fær­dig til dig; å lad hende nu bare vænte 3 timer for en gangs skyld. Hver Søndag vi kommer her, skal du skrive til kæresten, nu kommer du med, og så gik vi en lille tur rundt i byen og ud i Skoven, hvor der var Koncert, og nu er kl. 8, og jeg er kommen hjem igen.

Du skrev, at vi kom helt fra det i de to år, hvad der rørte sig derhjemme og derovre i det lille land du nu er. Ja det må du nok sige, vi lever på disse områder som i en ørken; men vi kommer vel nok godt hjem igen. Jeg fik også brev fra Kri­stine Larstejn, da hun var kommen på Roskilde, og skrev straks videre, og nemlig at vi Sønderjydske Soldater kunde nok be­høve at holde lidt forbindelse imellem os og vore piger, der er på Højskole, for vi mangler alt, hvad I der får; men også som du skrev, må vi være glade ved at vi har noget at tage af, fra vi har været der. Du ønskede mig en glad Pinse, ja tak lille Trine, jeg er virkelig glad, om jeg også her går i tvang men to år er ingen evighed, og jeg lever på Håbet, at jeg må komme sund og rask hjem igen til dig. Og om der også kommer mørke timer, så har jeg dig at glæde mig ved, jeg ved, du går og har de samme tanker som mig. Ja det er dog dejlig at have en lille kæreste, ikke ? ?

Du spurgte om jeg kendte Valdemar Nissen. Ja det gør jeg, jeg tror endda, at jeg var på kammer sammen med ham den sidste måned derhenne, A jeg synes såmænd helt godt om ham, jeg ved jo ikke hvorledes han har det nu; men dengang var han forfær­delig stille i det, han sagde ikke meget; men var en lille flink fyr, ja hvorfor gør du mig nu så nysgærrig, ja næste gang vil du da fortælle mig det, ikke ?

Du skrev, at der var mange piger der var forlovet derovre, ja det vil jeg da tro om du havde sagt dem alle, for af de 100 er de 99 da vist forlovet. Og du behøver såmænd ikke at holde dig bedre, for hvis du ikke ved det, kan du såmænd godt regne dig med iblandt de 99 ikke.

Jeg skal nok også snart til at øve mig i skønskrift, for du forbedrer dig da grulig; men du ma undskylde mig, for til dig kan jeg ikke skrive bedre. Ja det er også en skam, at du ikke har mit billede endnu; men vi vilde vænte alle til en gang, og til vi kom til Arys; for du ved jo nok, at du får et, så snart jeg har dem.

Så behøver du heller ikke at skrive Soldatenbrief og alt det længere, for du betaler jo hele portoen. Ja nu ikke mere af grund på Stofmangel. Mange Hilsener til dig fra din Peter.

Oprettet: 06-03-2011 16:45:01 | Rettet: 05-07-2014 20:12:12