Jernkorset.dk

Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

3. september 1914, Willenberg = Wielbark

< Forrige Næste >
Willenberg = Wielbark
Fra
Peter Mærsk
Peter Mærsk
Til
Mor og far
Mor og far

Kære Forældre. 

Jeg er sund og rask og helt godt tilpas, jeg har været lidt forkølet i de sidste dage; men nu er det bedre. Jeg har ikke kunnet skrive, da der ingen postforbindelse var; men i dag går der en. Vi ligger tæt ved Allenstein og har slået Russen og taget 10.000 til fange. Hvor længe det hele varer, er jo ikke godt at vide, men Gud give at det snart var ende. I det hele har vi kun været i Ilden tre gange (jeg een gang). Det har været en streng tid de sidste 14 dage, nu siden vi har vunden, har vi det godt. Ja lille Mor, det var din fødselsdag i går, du kan tro, jeg huskede den, og jeg satte mig stille hen under en Busk i Haven og tænkte på, hvorledes det tit har været en glad dag, og i år skal man tilbringe den sådan; men for Eder har den jo heller ikke været anderledes. (Tak for brevene for 8 dage siden).

Og hvis I ikke skulde have modtaget mit kort eller brev, så vil jeg endnu engang sige jer tak, fordi I har taget så godt imod Trine, da hun var inde. Hun har fortalt mig, at hun kunde se, at hun var velkommen, og som hun var så glad ved. Og hun syntes ikke, at det var ret af os at gå og skjule det for jer i denne alvorlige tid, og så gav jeg hende lov til at fortælle det.

Ja nu har jeg ikke mere i dag, og jeg skriver hver dag, siden vi er kommen til Bialla, hveranden dag til Jer og hveranden dag til Trine. Har I fået det kort om, at I nok måtte sende mig en 10 mark; men kun i et pengebrev, da det vist er det sikreste.

Ja så lev vel, I kære alle derhjemme, og Gud give, at vi igen må ses i mit Hjem, som jeg ikke kan takke Jer nok for, men som en anden vil belønne Jer.

Eders kære søn Peter.

Posten er ikke kommen endnu, så I får et par ord endnu. Jeg vil blot fortælle Jer, kære forældre, at I virkelig kan takke Gud for, at der ingen fjender er i min Hjemegn. I kan tro, de lider mere end os Soldaterne.

Først er de bleven mishandlet af Russen, og så er de flygtet med en Vogn eller to ud i det frie. Så har Russen først lavet alt øde af Møbler og lign. taget alt fødevare og Tøj med, hvad de kunde bruge. Så kommer vi bagefter, og der er jo også mangen af os, som ikke rigtig tænker på, at det har været et hjem. Ja de arme folk. Føde er det også knap med hos os, jeg havde aldrig tænkt, at jeg kunde blive så glad ved et tørt stykke brød, som jeg her er. I 14 dage har vi hverken set Smør eller pålæg; men Mid­dagsmaden er helt god, det hjælper, og os der sidder på cyk­len, kan jo også bedre sørge for lidt end dem der går i Ge­leddet.

Ja endnu en Hilsen og et levvel fra eders Peter.

 

Oprettet: 10-03-2011 11:36:16 | Rettet: 05-07-2014 20:12:41