Jernkorset.dk

Kære Forældre!

I middag da jeg skrev var jeg ved at tabe modet, da trætte var vi, intet at spise, ingen Kvarter. Nu har jeg løbet hele Staden rundt, og nu har vi alt. Ja her må man kunne vare sig, ellers går det ikke. Jeg var tre steder, nej de vilde ikke give os noget Levnedsmidler. Det er mig ligegyldig sagde jeg til min Kamrat, får vi ikke går jeg direkt til Oberkommandoen som også ligger her. Og da jeg var på vej derhen traf jeg en Hauptmand som før var ved Brig. Stab og nu var Major og han var her på Stadkommandanturen. Og jeg fortalte ham min Sag. Nu sagde han, jeg skulde melde mig kl. 3 på. Buroet. Jeg var der, han skrev en Seddel, og med den dampede jeg af til Pro­viant Amtet, hvor de nu måtte give os to Brød dertil hørende Kaffe, Sukker, Smør og Kød, ja så galt hver 2 Cigarer. Og ingen var mere glad end da jeg traf Konow, der havde fundet en dejlig Stue med 1 Bord og to Stole. Og der sidder vi nu og skriver og er glad over vor Tilværelse. Skønt det er jo ikke så glimrende, og om Stuen er fri for (lus)  er ikke be­stemt, men dem kender vi jo, og dem må vi dog stifte bekendt­skab med i nærmeste Tid.

Jeg var også på Buroet for vort 20. A.K. og nu fik vi at vide, at vore Tropper er kommen til Vilna og imorgen går det løs efter Vilna, 80 kilom. herfra, og derfra igen østpå. Ja man prøver alt muligt her, og man må finde sig i Skæbnen. Vi har Gud ske lov ingen nød været i endnu på denne tur, og Gud følger os også nok videre.

Ja det var alt hvad jeg vilde fortælle Eder, det der krænker os mest er at vi ikke får vor post; men I ved jo dog hvor vi er, så det får jo at hjælpe sig.

 Nu mange Hilsener fra Peter.

I aften giver det Kaffe Smør Brød med Sukker på, så kom kun