Jernkorset.dk

Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

14. oktober 1915, Dünaburg (Daugavpils, Latvia)

< Forrige Næste >
Dünaburg (Daugavpils, Latvia)
Fra
Peter Mærsk
Peter Mærsk
Til
Mor og far
Mor og far

Kære Forældre!

God aften, jeg har nu lige fået kaffe, efter at jeg har holdt Fyraften. Jeg har i dag bygget på vor ny Bolig, har sat et Vindue i og lagt Loft. Ja sådan går dagen. Jeg har i dag fået en lille pakke med Smør, og den var velkommen. Jeg har i dag truffet en gammel ven, som lå på den Stue, hvor jeg lå, da I var der i Braunsberg. Det var i formiddag, jeg vilde hænte en Sav i en gammel Lade, som er indrettet som Revier; men den er langt ikke færdig, det er meget mere et Skur end en Lade. Jeg kom derind, en ældre Mand med Fuldskæg, en 35 år gammel sagde god dag Peter. Jeg kunde ikke kende ham, og der stod han. Han er kun et par dage her, en gang såret og lidt sygelig. Og jeg måtte spørge om det var et stykke Jord eller om det var en Menneske, syg var han, benene var tykke af kulde, at han ikke kunde få Støvlerne på, og ikke at spise, ja mange kan jo mod­stå det; men jeg kan det ikke. Jeg gav ham hvad jeg havde, ½ Brød og et stykke af Skinken, som jeg fik igår. Og han var så lykkelig. I aften har jeg samlet lidt sammen blandt mine Kammerater og bragt ham derop. Jeg synes, jeg kan miste det, ja være helt foruden, når man ser det

slutning mangler

Oprettet: 16-03-2011 23:56:53 | Rettet: 05-07-2014 20:14:49