Jernkorset.dk

Kære lille Trine!

Jeg lovede jo igår at jeg vilde skrive i dag igen. Jeg har sovet helt til kl. 7½ stod op og kogte os Kaffe. Og nu har vi vasket Tøj og jeg måtte på Strøjet, da post har vi ikke fået an i 5 dage; men vænter derpå i hver time. Og med Levnedsmid­ler er det også temmelig knap endnu, så længe der kommer lidt i forlag, og vi natyrlig også. Jeg måtte derfor se om jeg ikke kunde fægte lidt. Og min vej gik først til 3 Batl. hvor jeg traf min gamle ven Underofficer Meiske, der fik jeg lidt Suk­ker, så til 12 Korm. der fik jeg ½ Brød. Så til en Underoffi­cer, der fik jeg 5 Cigarer, og så gik jeg velfornøjet hjem. Overalt sagde de, det er dog klart, du har altid hjulpen os før, ja når de blot alle siger sådan, så kan man altid komme igennem. Men da jeg kom hjem og mente at jeg var rigtig glad, fik jeg som et skud gennem Hjærtet. Vi skal jo blive her tem­melig lang tid, og så blir der jo rømmet op over alt. De røm­mede en Stue ud, Skabe og lign. og den unge Kone og Mand her måtte stå og se på, hvorledes deres Sager blev smidt rundt over hele Stuen, ja og til sidst ud. Jeg kan ikke se sådan no­get. Tænker jeg på mit Hjem på Eder, havde det været der. Min Kammerat og mig har lige talt over det, han sagde, havde det været i mit hjem, jeg havde slået dem alle, om de også havde slået mig ihjel på stedet. Ja men de arme Mennesker de står magtløse, og må smides ud af deres eget Hus.

I går aften mens vi havde lagt os til ro, kom der en Feldvebel og skulde hænte to af mine Kammerater fra forrige Vinter, som også er her som Thelefonister, de skulde komme over til Reg. kommandøren, og de kom tilbage med Jernkorset. Den ene sagde, jeg vilde hellere have haft 14 dages udlov eller en Flæskebø    De har gjort hele Krigen med, blot en 14 dages tid i Feldlazaret.

Ja ellers har jeg ikke mere i dag, og slutter med mange kærlige Hilsener fra din Peter

Hils alle på Ravnhold.