Jernkorset.dk

Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

31. december 1915, Dünaburg (Daugavpils, Latvia)

< Forrige Næste >
Dünaburg (Daugavpils, Latvia)
Fra
Peter Mærsk
Peter Mærsk
Til
Mor og far
Mor og far

Kære Forældre!

Tak for brevet igår, idag har jeg ingen post fået hjemmefra. Fra Ablings i Skærbæk har jeg fået en meget fin Julepakke, jeg har aldrig fået så fint et før. Det var en sær fin Konfekt og Marcipan, og en Julehilsen. Og nu fik jeg også Hejmdal fra Juleaften, som jeg har læst. I spørger mig jo nu, hvorledes tilbringer du Nytårsaften.  Ja jeg kan fortælle det, da vi snart går til Ro. Først har jeg hentet Træ i dag, kom hjem kl. 5 så sorterede vi en time post. Og så lavede vi os lidt aftensmad, en af de doser, jeg har fået hjemmefra. Og som det jo er skik hos T., så skulde der jo drikkes så længe de kan; men her gives der ingen Øl; men Rum har vi så meget af, at vi vasker i det, og for mange er det ikke godt. Konov og jeg og en fra Rendsborg en Tekniker, (vi var meget sammen forrige år) vi spiller ikke med, sidder i vor Hjørne og læser og skriver. Det er nu heller ikke ret at sige at de andre er beruset, nej det er de ikke; men jeg kan ikke se den Sprit, langt mindre drikke den. I Skyttegraven får de i denne tid hver dag pr. mand 1/4 Liter Rum, og det er nok, det var bedre at de fik lidt mere Brød eller andet.

 Men det går os jo ikke an. Vi sad alle tre her, og med et holdt vi alle op med at skrive, jeg ved ikke hvoraf det kom. Heini (ham fra Rendsborg) sagde, Peter hvad tænker du på, å sagde jeg på intet. Jeg ved du tænkte på dem derhjemme og Konov også, og jeg var der også. Ja havde vi blot været derhjemme. Og så skrev vi videre. Og nu koger Konov Kaffe og så tager vi et stykke brunt kage, som jeg fik igår, stopper endnu engang Piben, og går til Ro, så er dagen forbi, og igen en dag Freden nærmere, og om den også synes langt borte; men det tror jeg ikke. Der må komme noget andet, det kan ikke gå videre. -

Der stod i den lille Bog, at en gammel Kvinde havde sagt i en svær tid, til en som ikke kunde se over den høje sorte Mur som stod foran, at hun skulde tage en dag af gangen, og sige tak for hver dag der gik. Jeg synes at det er så rigtig, jeg tak­ker hver aften for den dag der er gået, og at jeg er bleven vel forvaret. Og på den måde når vi nok engang enden.

Nu slutter jeg med mange kærlige Hilsener til Eder mit Hjem og min lille Trine og siger Eder alle Tak for det forsvundne år, og håber at Gud følger os lige så i det nye.    Peter.

 

Oprettet: 17-03-2011 16:28:08 | Rettet: 05-07-2014 20:15:14