Jernkorset.dk

Kære lille Trine.'

Tak for dit brev idag. Og da jeg nu lige har tid vil jeg skrive til dig, og først fortælle dig hvad jeg har drømt. Jeg ved ik­ke, jeg har aldrig haft sådan en drøm før, så virkelig og som om det passer.

Jeg lå igår aften og kunde ikke sove, og jeg tænkte på dit brev, at du havde skrevet at der var så mange som troede på at komme hjem, men som alligevel ikke kom hjem, og jeg bad om at jeg måtte få lov til det, og er så sovet ind. Jeg drømte, at jeg var kommet hjem, og du kom lidt efter, Mor og jeg stod oppe på mit kammer, og Mor søgte Trøje Benklæder og jeg ved ikke alt hvad det var ud af mit Skab, og nu kom du, og I kunde ikke få mig hurtig nok i Tøjet, jeg skulde med dig, hvorhen ved jeg ikke, og så vågnede jeg op, og jeg kunde længe ikke sove, lå og gentog min drøm i tankerne. Ja blot det måtte gå i opfyldelse, og ikke om alt for længe; men vi må jo være til­freds, når man må komme hjem sund og rask.

 Ja ellers har jeg det rigtig godt og ønsker, at vi kan blive her til det bliver fred. Nu har vi alt så hjemlig indrettet. Ja du skulde bare se, hvad der kan lade sig gøre, noget som man før aldrig havde tænkt. Hvor har man ikke undret sig over når de før har læst eller fortalt, at de to eller han begyn­der på Heden i en Jordhytte.

Igår tog Reg.kommandanten afsted i Automobil til Kovno, han var indbudt af Feldm. Hindenborg. Besøget varer 4 dage. Og den 28 tager han igen på udlov hjem, han har endnu ikke været hjemme siden Krigens begyndelse. Han er også gift og har 4 Børn.

Ja ellers har jeg ikke noget at fortælle dig idag, blot at jeg længes efter dig du lille kære Trine.

Nu mange kærlige Hilsener til dig fra din egen Peter.

Du lægger vel af og til en Hilsen af til dem derhjemme, når jeg forglemmer at skrive det.

                                                                                                                                              Samme Dag.     5. December 1915

 Det er i mørkningen, og jeg har længe siddet ganske alene herinde og tænkt på dig, og så kom jeg i tanker om, at jeg kunde dog endnu skrive et par ord for at fordrive tiden, da brevet ikke er afgået endnu. Posten har også været i dag, men desværre der var intet brev til mig, og Pakkepost er nok spær­ret til den 17/12, jeg ved ikke hvoraf det kommer. Det gør heller ikke så meget, jeg har nu fået mange pakker i sidste tid og Konov også, så vi er forsynet. Jeg tænkte på, havde du blot været her, der er plads ved siden af mig, på Bænken, en smuk polstret bænk, så du kunde godt komme og fortælle mig lidt. Jeg vilde natyrlig hellere hjem til dig, og sidde hos dig på Ravnhold i Sofaen. Kan du huske jeg sad altid i den ene Hjørne. Og jeg kan tydelig se dig komme ind ad døren, og jeg søgte at fange et blik af dine små Øjne. Jeg har oft tænkt på, hvor meget tænkte vi da på den elendighed den gang, da var vi altid så glade. Og hvor oft har jeg tænkt på de aftener vi har været sammen i Forsamlingshuset. Og da jeg holdt Gymnastik, ja da tænkte man ikke på hvor godt man havde det. Kan du huske en aften i Julen, da jeg var ude hos dig og du havde en Lampe med dig, du stod og væntede på mig, og jeg vovede mig ikke der hen, da jeg troede det var en anden. Ja da vilde du da også - ikke ?  Og da jeg tabte mine Galoske. Ja den Ravnholdervej kan fortælle meget.

Ja nu er det så mørkt, at jeg ikke kan se mere, og vil nu slutte for anden gang.

Peter.