Jernkorset.dk

                                                                                                                                            Kjære Hemming

Først tak for rejseselskab, vi kom godt igjennem den tur, det gik helt over forventning, det var blodt den første aften i Berlin da skulde vi havde været med et andet tog, hjemad gik det storartet, jeg kom jo altid lidt bagefter, Jes og Trine skulde jo klare det, jeg kan godt forstå noget Tysk, men ikke tale det, vi var ude lidt om morgenen da vi kom til Berlin og se os for, men vi havde ingen rigtig lyst og var også bange for at gå for langt at vi ikke kunde finde tilbage, det var jo på hjemvejen, da lå vi der i fire timer men de gik rask. Ja Peter havde det jo rigtig godt eftersom vi havde tænkt, han så godt ud men hans hård er ved og gå af, det ser ikke godt ud og hans øjne er der også noget fremmed ved, jeg havde ondt ved og kende ham i førstningen, men han var ved godt mod langt bedre end vi havde tenkt, og så kan du tro han kunne spise, de er nok altid sultne efter den sygdom han gjorde jo lidt let tjeneste med, men hans Knæer er ikke gode, han me­ner det er af at skyve Syklen foran sig, det fik han på den første tur til Rusland, ja hvor i da gik igjennem i stakler det kan i nok næsten ikke fortælle, Gud hjælpe jer, at i ikke mere skal gå sådanne ture igjennem. Peter mente sik­kert at det kunde ikke vare længe, de kunde ikke holde det ud, Folkene var trætte allesammen, og de bedste var borte. Ja i denne tid spåer de meget om Fred herhjemme, men her er nu altid meget vrøvl i gang, alle vil de fortælle.

 Nu kjære Hemming er du kommen i ro med dine tanker, om det du for­talte os, at gå over ? det har eller været en hård tur for Jens Tøjsen i de sidste dage, hans søster Dorthea vilde jo også have ham denne vej, han talte lidt med os om det, men vi vilde ingen ting sige, det skulde han helt selv forstå, og han skulde overveje det og tale lidt med hans Faer og Moer derom. Så gik der et par dage, han var meget forknyt, men nu har han nok besluttet at blive foreløbig, det er ikke nemt at råde nogen til, det må vi være meget varsomme med, vi ved ikke hvordan det vil komme til og se ud bag­efter, og der er vel ingen der kender Danmarks holdning til denne krig, vi kan ikke løbe fra Døden, vi går i Fare, hvor vi går, og jeg tror helt bestemt at den vor herre vil bevare, han skal nok få lov og komme hjem, når vi rigtig beder ham derom. Der møder os alle vegne noget, ihvor vi er, der er jo ikke noget sted hernede, som er fuldkommen, vi talte lidt med Peter om, at der var nogen som gik over, det vilde han ikke syntes han, når det var overstået, havde de dog ingensteds hjemme vi håber sagde han, at vi har det bedste tilbage. Gud har beskyt­tet os så langt på vejen han fører os også nok resten, men det er ikke let når de frister jer, det kan vi godt forstå, det skulde de ikke gøre, de har et stor ansvar, i ved dog lille Hemming at du og Peter har en Moer her­hjemme, som daglig beder for jer og i selv også, så gå kun trøstig resten af vejen Gud skal nok være med jer. der er kommen en masse Millitær mere herned til Grændsen der siges at de skal lave Jordarbejde, men der siges så meget herhjemme. Der er kommet mange hjem på udlov både gamle og unge, og de har alle 3 uger eller 14 dage. Peter syntes ikke om og komme hjem, om han kunde komme det, han var bange for afrejsen igjen, han var glad ved at vi kom derop, og vi fik også meget snakket, vi sad oppe på vort kammer næsten hele dagen, en lille dejlig stue vor vi sov, han kom hver morgen kl. 7 og bankede på, han havde så fri hele dagen, så spiste han med os, og vi gik lidt ud, så det var en rigtig rar tur, vi var glad ved og tale med ham, kan du tro. nu er der nok ikke mere at fortælle, du hilses fra os begge, Jes er i mar­ken der er travlt i denne tid.

Fra dine Venner Jes og Maren Mærsk

Så Gud i Vold, og på Gjensyn Hemming

Din Moer var her den anden aften

.