Jernkorset.dk

    Kære lille Trine!

Tak for brevet i dag, ja jeg må nok hellere skrive et lille brev i aften, da jeg har temmelig god tid og ro. De er alle ude i af­ten. Nu jeg skal til at kritisere dit brev lidt først, eller kanske er det mig, der ikke har skreven det sådan som jeg mente det. Du skrev, at du mente ikke, at vort arbejde var tabt hvad Idræt angår. Nej det mener jeg dog heller ikke, tværtimod jeg mener også det har været til gavn for os nu i krigen; men jeg mener, at hvis jeg eller vil kommer hjem igen, skal begynde for­fra, da alt er så stiv som en gammel Olding, og det skal først igen fra ny gøres smidig. Du skrev også om, at du kunde huske da ti Toget gik første Maj, og jeg rejste til Fyn. Ja da havde vi andre tider som nu. Kan du ikke også huske, da vi sang oppe i Forsamlingshuset, I dag er det første Maj, eller da vi sang Jeg ser dig, og Niels Kjær skubbede til mig - ja nu kan han ikke drille mig mere, for nu har jeg jo set dig. Jeg fik også brev fra Mor i dag, hun skrev at Adser Skov var død, stakkels Adser, ikke engang Soldat, og nu allerede død. Nej lille Trine du skal ingen bøger sende mig. Jeg har tid nok til at læse; men man er aldrig sikker, på en gang må man bort, og så har man da samlet en hel del sammen, som man får en gru­lig bøvl med. Nej lad det vænte til en bedre tid. Sidste nat drømte jeg at du, Kirstine Bejer og en mere, det kan jeg ikke huske hvem var, kom herop til mig. Og I vilde absulut have mig med hjem, især du. - Ja det kan du jo nok tænke. I dag har jeg været ude at spille Fodbold, og om jeg også har været længe ude, så kunde jeg dog tumle Preparanterne. Jeg syntes jeg blev så glad bagefter, da jeg mærkede at det gamle kraft endnu var i mig, om også det sidder lidt langt inde, og som jeg nu må ar­bejde frem igen. Ja ellers er der ikke noget nyt heroppe. Og vil heller ikke fortælle mere, da jeg er så søvnig i aften.

Derfor mange Hilsener fra din egen Peter.

Sig til Signe at jeg vænter efter at høre fra hende, ellers skriver jeg heller ikke til hende mere.