Jernkorset.dk

 Kære lille Trine!

Ja nu endelig har din Peter da fået tid til at skrive, jeg vilde skrive i går aften, da jeg kom hjem, men så kunde jeg ingen steder finde brevpapir, og nu har jeg heller ikke; men du kan da se, at det kan dog         sig et brev ud der af. Vi kørte i går morgen med Elektrisk ind over Spandau Bok til Potsdampladsen, og spadserede gennem Brandenburger Tor og beså Hovedvagten. Jeg tænkte på her har P. Jensen jo stået så mangen gang. Der havde jeg rigtig lyst til at stå. Derefter beså vi det Keiserlige Slot, og den store Hindenburg Statue. Og der var en mængde Mennesker der som bankede Søm i; men al­ligevel vil det tage en lang tid før han er forsømmet. De billigste Søm er grå og koster 1 M. Sølv 10 M og Guld 100 M, så det er ingen Spads. Så gik vi Linden alleen et par gange frem og tilbage, beså alle de Mennesker som der gik og nyder Livet i det kønne Søndagsvejr. Ja her er det ikke at mærke, at det er Krig. På os som må slide i det derude, er der kun få der tænker mere. Af og til blir man jo spurgt af en ældre Herre eller Dame, om et eller andet. Der hvor vi i disse dage har spist til Middag er hos en ældre Kone, har en Datter på en 16 år, vi sad i går aften efter vi var kommen hjem og talte om Krigen. Hendes mand var også i fronten, og hun har nu et Pensionat. Og det var så stille der, vi tre vi sad ved et Kop kaffe som hun gav. Jeg fortalte nu om alt hvad jeg havde set i Berlin, at jeg syntes det var næsten for galt, som de morede dem i den strenge tid. Ja, sagde hun, de har ret. Og sagde jeg kommer man tilbage som Krøbling og kommer her til Berlin, blir man ikke set. Hendes lille Datter lagde sin hånd på min Skulder og sagde, Hr. Gefr. om der også er mange der forglem­mer det, så forglemmer vi det aldrig, hvad vi har Eder at takke for I Feldgrå Soldater, og om også I kommer hjem som Krøbling, så glem ikke, at det er for eders Fædreland. 2 

 Ja, jeg syntes, det var som om jeg havde en dansk pige for mig, og det vilde jeg gærne have, at de skulde sige til hver Soldat, som kæmper for deres Fædreland. Jeg har jo mine Grunde. Ja og nu er Kursuset forbi, i dag tager vi igen til Braunsberg, om vi kommer afsted før i nat ved vi ikke, da vi endnu engang har Undervisning idag. Og hvor længe det varer, før vi kommer i fronten ved vi ikke. Ja nu må jeg slutte med mange Hilsner fra din egen Peter.

Nej lille Trine, jeg kommer nok ikke hjem til Sølvbryllup.