Jernkorset.dk

Breve sendt fra øst- og vestfronten under 1. Verdenskrig

22. april 1916, Dünaburg (Daugavpils, Latvia)

< Forrige Næste >
Dünaburg (Daugavpils, Latvia)
Fra
Peter Mærsk
Peter Mærsk
Til
Mor og far
Mor og far

Kære Forældre!

Tak for Eders brev idag, og Påskeæggene. Vi har det alle rigtig godt, og har gjort os lidt rede til Påske idag. Vi har badet, trukket andet Undertøj på, og Konov og en mere har gjort alt pænt rundt om vort Hus. Ja vi synes også rigtig, at det er Søn­dag, og at vi kan holde Påske iår. Vi har et nyt Hus og alt så rent og kønt, og vi har alt sådan indrettet, at vi behøver ikke at bestille noget videre imorgen. Og så har vi også sparet lidt i de sidste 14 dage, så at vi kan leve lidt bedre imorgen som de andre dage. Så I kan nok forstå, at det er lidt Påskelig hos os. Og næste år håber vi alle på at være hjemme. I spurgte om vi aldrig tænkte på Fred. Jo vi tænker jo dog lidt på det, men jeg tror ikke så meget som Eder derhjemme. I formiddag måtte jeg med den gamle op på en udsigtsplads og spejde efter Flyvere med mit Aperat. Vi lå der to timer helt alene, han spurgte ud derhjemme, hvorledes det så ud, og om Kreaturtallet forringede sig. Jeg sagde at der skulde de passe bedre på, for ellers var der ikke en eneste Kreatur om en års tid. Han mente også at det blev for meget ruttet med Kreaturerne Nå sagde han, kanske kommer Freden snart. Jeg mente man kunde ikke se meget til det endnu, men han mente, at den kunde lyde inden vi tænkte på det. Så med en gang hørte vi en surren, og en punkt viste sig i det fjærne Osten. Og vi opdagede at det var en Russe. Og vi mente at vi lå så dejlig skjult der; men på en­gang sendte Russerne en salve over, så Jordet det sprøjtede os i Øjnene, og så pakkede vi vore Sager sammen og gik hjem. Og nu holder vi Søndag.

 

Note

Slutning mangler,
Oprettet: 23-03-2011 17:41:50 | Rettet: 05-07-2014 20:15:56