Jernkorset.dk

  Kære Forældre!

Tak for Eders to kære Breve i dag. Jeg har det rigtig godt og vi er sunde og raske. Tak for Pengene som I har sendt af, jeg har jo ellers endnu; men så. kan man jo samle lidt sam­men. I skriver om de store Gilder de holder i Vodder, ja de tænker nok ikke meget på Krig mere, og sådan går det vel mere steder; men lad dem, vi er tilfreds med vort Brød, og om vi også oft hverken har haft Brød eller andet, så har vi aldrig lidt så meget sult, at der er nogen død deraf. Man kan jo nok sige, når man hører og læser det, at det kan krænke en; men har man kun det tørre Brød i dag, så håber man på lidt mere i morgen. Og at Morbror Peter er kommen af med hans Karl, ja det kunde jeg nok mærke, at Jens var en farlig Karl; men Morbror Peter kan vel ikke se det. Nej lille Mor, det må du ikke sige, at nu er du på rad, da Onne Jes og Onkel H. Lassen er borte. Det var dog ikke af alderdom, de gik bort. Og det har altid været mit ønske at leve sammen med Eder så længe, at I har set Eders Barn selv­stændig og i Eders Fodspor. Og det giver Gud os også nok Lov til. At Krigen har taget meget på alle, det tror jeg; men man må ikke se alt for mørk på det. Altid tage en dag ad gangen, og ikke tænke på hvad der kan komme i Morgen. Så er Frits Bejer også indtrådt nu - og til en Thelegraf Afdeling. Ja jeg vil jo ikke sige noget; men nu ved jeg nok hvad vej han har været på, og nu er det, om han kan holde sig oppe på Bjærget, jeg tror at han gjærne kan styrte ned nu, og med et er han Inf.  Men nu skal man jo først se tiden an. En forklaring vil jeg ikke give her. Jeg tænker, der er forskellige der tænker, så nu har vi vor Løn og er af med ham. - -

I skrev om Anders Riber, at han vistnok gærne vilde have en, og at det nu var kommen i Krigen. Ja det er nok ikke den ene­ste, jeg ved ingen hjemmefra; men jeg kender mangen, som er af nød gået over til Spiritus. Det kunde nu aldrig friste mig. I denne tid hvor jeg kom til Mühlhausen og havde lej­lighed til det, da det gives i større Målestok, da kan jeg sige at jeg ikke har givet 1 Mark ud til Alkohol. Derimod kender jeg de steder, hvor det gives noget at spise; men de er knappe nu over alt. Men så har jeg Mors pakker.

Det er jo nogle grulige foster der bliver lavet derhjemme nu, de er jo snart ved al overgå os Soldater i at besørge. Nej Mor det må du heller ikke sige, at du oft kunde ønske dig, at jeg var på Bakkely. Og om de også går nok så tilfredse derhjemme, dem som har deres på den anden side. Jeg tror i dem er der noget, der siger hver gang når de hører ordet "Fred"  "også os". Jeg må tilstå, at jeg går her, om jeg også har meget at tage vare på, så er jeg så glad og så tilfreds. Jeg er glad for hver Dag eller Aften, da jeg kan sætte mig hen og skrive hjem og til min Trine, at jeg har det rigtig godt. Og skulde der også komme en dag, som vi ikke vil håbe, som Uffe at man skulde gå i Komp., så vil jeg endda ikke bytte med dem derovre. Jeg er bleven ført ind i denne Krig, og er det Guds mening, at vi skal have lov til at komme hjem igen, så skal han nok føre os hjem. Og kommer vi ikke alle hjem igen, så har vi gjort vor Pligt, og ingen kan pege en Finger efter os.

Jeg sender i Aften en lille Afskrift af min ansøgning til Amtsforstanderen. Men det er ikke meningen, at han skal have den, den kan du jo tage med i Lommen. Og du skal blot spørge om en Tilrejsetilladelse at jeg ikke er Fanflyhig ferdagt eller tiltænkt derfor.

Majoren er ikke meget hjemme i denne tid, han er hver dag i Stillingen, og altid til fods. I går traf jeg ham, da jeg kom fra et Batl. Han sagde Marsk nu er jeg snart træt. Så spurgte jeg om jeg ikke skulde bestille Vognen - nej mente han. Din Mor har sendt så mange gode Sager, og jeg er bleven så tyk, da jeg var på orlov, og det skal forsvinde igen. Og så løber han nu fra Morgenen kl. 7 til om Aftenen uden at han får noget at spise. Ja nu vil jeg slutte for i Aften.

Mange kærlige Hilsener sender Eder alle  Peter.

  Jeg har fået en Pakke fra Ludvig Johansen i dag. Jeg har sagt tak for den.